I børnehøjde med naturens og fortidens materialer

Vikingerne og deres børn havde hverken ipads eller tv at gå op i, så når de skulle fordrive tiden eller lave noget praktisk, måtte man oftest kigge udenfor i naturen.

Derfor byder Mols Vikinge Laug både børn og barnlige sjæle til et kik ind i vikingetidens og naturens egne materialer.  Det er gennem leg og kreativitet at man af disse vikinger får mulighed for at få hænderne sat i gang og skabe et unikt produkt, som man kunne have gjort det i fortiden.

Kom og bliv lærling for en stund, når disse otte voksne og deres børn deler ud af deres viden og interesse for naturens materialer og vikingernes håndværk.

Det er sjovt og anderledes at få prøvet kreativiteten af, så kom og mød vikingetiden med en legende tilgang.