Moesgaard Vikingetræf

Med aktører fra over 15 forskellige lande, er det også et internationalt træf for alle med interesse for vikingetiden. Næsten 600 krigere med familier, 65 heste med tilhørende ryttere og over 70 handelsboder bliver i en uge til en vikingeby, med over 1500 indbyggere.

I løbet af ugen etableres vikingernes lejr og markedsplads, og Aarhus forvandles til Aros. Krigere og ryttere træner dagligt til weekenden store slag, og handelende og håndværkere gør deres varer klar. Det har de stor erfaring med, for træffet har været en tilbagevendende begivenhed siden det første træf i 1977. Vikingetræffet er derfor mere end en festival. Det er for mange – gæster som vikinger - en kær tradition, som man ser frem til med stor forventning.

Altid i uge 30