Frivillig med passion

For at kunne afholde verdens største vikingetræf, har man brug for folk til at rejse telte, servere øl og morgenmad, tage imod i billetsalget, informere gæster, sørge for sikkerhed, bestyre buebanen, gå brandvagt og mange, mange andre opgaver.

 

Vikingetræffets frivillige går under navnet Frikingerne – de frie vikinger – og de har stor betydning for et succesfuldt vikingetræf hvert år

Frikingerne er det team af frivillige, som får Vikingetræffet ved Moesgaard strand til at fungere, så både gæster og vikinger får en god oplevelse. Resten af året bruger mange Frikinger tid på at lære sig vikingetidens håndværk, lave dragter, sko og andet udstyr.

Frikingerne er først og fremmest et socialt fællesskab med interesse for vikingetiden, eller som de selv beskriver det:

"Vi er en del af et fællesskab med en særlig kerneopgave; formidling af vikingetiden. Når vi holder os til denne kerneopgave, så kan vi relativt let sætte de rette mennesker til at udføre de rette opgaver. Samtidig har vi alle et ansvar for, at markedet får den ånd af tryghed og fællesskab, som vi ønsker. Der er plads til forskelligheder, men man skal også vide, at der regnes med en: At fællesskabet er afhængig af din indsats, ellers falder det fra hinanden. Vi er jo en " lille familie " i den uge, vi er sammen."

 

Det er også mulighed for at møde nye mennesker under meget særlige omstændigheder:

"Jeg mødte op søndag med min kammerat, der tog afsted igen en time senere, så lige pludselig var jeg alene på pladsen med en masse folk, jeg ikke kendte. På under en time sad jeg om et bord og drak og grinede sammen med folk, jeg knap kunne navnet på! Om mandagen var jeg en af gutterne! Aldrig har jeg mødt en så åben gruppe, der accepterer alle! Og det er essensen af frikingerne! En gruppe folk, der blindt stoler på hinanden, og derfor bringer det bedste frem i alle."

 

Så Frikingerne en usædvanlig frivillig gruppe med stor aldersspredning og mange forskellige baggrunde. Helt perfekt til et usædvanligt vikingetræf.

Kunne du også tænke dig at være friking? Så sende en mail til Vikingetræffets frikingechef Bergdís Þrastardóttir på bra@moesgaardmuseum.dk. 

Læse mere om frikingerne i denne folder.